Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Arrangementsbeskrivelse

Gennem to foredrag redegøres der  nærmere for påskekrisen, dens baggrund, forløb og konsekvenser, hvorefter der ser på, hvordan folkenes selvbestemmelsesret i forbindelse med en fredelig løsning af grænsekonflikter tegner sig i dagens Europa.

Begge foredrag foregår mandag d. 22. november 2021, i St. Auditorium, Roskilde Universitet, Bg. 1, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, fra kl. 16.00 – 21.00.

Program:

Kl. 16.00-16.15: Velkomst

Kl. 16.15 – 17.30. Kaare R. Skou: Genforeningen og Påskekrisen (for detaljer se, nedenfor)

17.30 - 17.45. Pause

17.45 - 19.00.  Uffe Østergaard: Genforeningen og Folkenes selvbestemmelsesret (for detaljer se, nedenfor)

Kl. 19.00 – 20.00. Let servering i Foyeen/kantinen

20.00 – 21.00. Diskussion. Ordstyrer: Claus Bryld

Pris: 190 kr. incl. en let servering

16.15 - 17.30: Kaare R. Skou: Genforeningen og Påskekrisen.

Kaare R. Skou er journalist og tidligere politisk redaktør på TV2 Nyhederne. Bor i Lejre.

Lige fra den 30. oktober 1864, hvor ambassadør Georg Quaade i det østrigske udenrigsministerium på Ballhausplatz i Wien på Danmarks vegne skrev under på fredsbetingelserne efter krigen og frem til genforeningen i 1920, havde dansk udenrigspolitik kun ét mål: at få Slesvig tilbage til riget. De danske forslag var fantasifulde. Vi førte en balanceret neutralitetspolitik – ikke så meget balanceret mellem stormagterne, som balanceret mellem skiftende regeringer og folkestemningen. Det er denne særprægede politik, første del af foredraget handler om: Realisme over for nationalkonservative drømme. Anden del handler om de uger i 1920, da heldet var med Danmark takket være noget så sjældent som en idealistisk amerikansk præsident. Igen var nationalkonservative kræfter ved at forpurre det hele. Kræfter, der i påsken gjorde Christian 10. til enevældig hersker i 27½ time. Bag kupforsøget, som det faktisk var, stod en fransk forfatter til katolske martyrdramaer og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste.

17.45-19.00: Uffe Østergaard: Genforeningen og Folkenes selvbestemmelsesret

Uffe Østergaard er historiker og professor emeritus fra CBS. Bor i Hobro

Med Brexit og de mange andre øgede spændinger mellem de europæiske nationer er nationale strømninger og tilhørende grænsekonflikter igen blusset op i Europa. Hvad kan vi i den forbindelse lære af Genforeningen i 1920?

Uffe Østergaard har i tilknytning til sine mange studier af Europas moderne historie også interesseret sig for, om der kunne drages paralleller fra Genforeningen til de mange nye grænsekonflikter, som truer freden i det moderne Europa. Og han har undret sig over, hvorfor man ikke har gennemført – eller accepteret gennemførelsen af, eller blot foreslået -  folkeafstemninger om national tilknytning i Ex-Jugoslavien, Ukraine, eller på Krim?

20.00 – 21.00. Diskussion. Ordstyrer: Claus Bryld


Claus Bryld er professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet.

Generel baggrund:

Genforeningen i 1920 fejres over hele landet som den begivenhed, der som følge af Tysklands tab af verdenskrigen bragte Sønderjylland tilbage til Danmark. Siden nederlaget i 1864 var alle Danmarks udenrigspolitiske bestræbelser gået i retning af at genvinde det tabte land. Vi tilbød tyskerne Dansk Vestindien i bytte, nationalkonservative kredse ville inddrage os på fransk side i den fransk-tyske krig i 1870. Politikken og ikke mindst millioner af menneskers lidelser under 1. Verdenskrig radikaliserede såvel konservatismen som venstrefløjen. Målet var man enige om: Genforeningen, men midlerne splittede. I situationen kom det som en gave, at USA på det tidspunkt havde noget så sjældent som en idealistisk præsident, der blandt andet var optaget af folkenes selvbestemmelsesret.

Et stort flertal i Rigsdagen så heri chancen for genforeningen, selv om vi havde ført en neutralitetspolitik under krigen og ikke havde et naturligt krav på at blive tilgodeset ved fredsforhandlingerne i Versailles.

Den radikale statsminister C.Th. Zahle spillede Danmarks kort, i begyndelsen støttet af oppositionslederen J.C. Christensen, der havde været Venstres store politiker gennem den seneste snes år. De gjorde det så godt de kunne, men var under konstant pres fra en radikaliseret højrenationalisme og en revolutionsorienteret venstrefløj i arbejderbevægelsen.

Regeringen holdt fast i princippet om folkenes selvbestemmelsesret konstateret ved en folkeafstemning i Slesvig. Bl.a. blev søværnets krydser Valkyrien i efteråret 1919 sendt til Alexandria, Malta og Gibraltar for at hente sønderjyske og slesvigske borgere hjem fra allierede krigsfangelejre i Nordafrika for at de kunne stemme om Genforeningen. Valkyriens kommandør Kiær ville efter hjemkomsten ikke deltage i festlighederne, da han mente, at ”Resultatet, ca. 50 danske stemmer af 165 hjemførte personer, nærmest hørte hjemme i et sørgespil”.

Påskekrisen opstod, da J.C. Christensen af grunde, der ikke havde med sagen at gøre (en ny valglov), pludselig valgte at støtte den radikaliserede nationalkonservatisme, og kong Christian d. X mandag d. 29. marts 1920 afskedigede Statsminister Zahle, på trods af, at han havde et flertal bag sig i Folketinget. Dette nationale højre ville især holde fast i Flensborg, der godt nok havde haft dansk flertal ved valget i 1867, men langt fra kunne mønstre det i februar 1920.