Hop til hovedindholdet

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Amazonas - hvorfor brænder regnskoven


Dato og tid

Søndag d. 7. november 2021 kl. 14:00 til 15:45

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 7. november 2021 kl. 14:45

Sted

Kulturhuset, Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre Kulturhuset, Domus Felix
Bygaden 20
4320 Lejre

Amazonas - hvorfor brænder regnskoven


Arrangementsbeskrivelse

 

Søndag d. 7. november kl. 14.00 – 15.45

Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre

Gratis Adgang - men husk tilmelding af pladshensyn

Efter foredraget, fra 16.00-17.00 afholde årsmøde i Nationalpark Skjoldungernes Land. Se særskiltt annoncering. ALLE ER VELKOMMEN

                          

De omfattende skovrydninger i Amazonas regnskovene, som tilsyneladende aldrig får ende, er meget bekymrende – ikke kun for lokalbefolkningen, men for hele verden, for skovafbrændingerne modarbejder vores nødvendige indsats mod klimaforandringerne. Og regnskovenes store biodiversitet forsvinder for altid, når de oprindelige skove fjernes, for disse komplekse skovtyper kan ikke umiddelbart genskabes.

De danske skove var faktisk truet af udryddelse omkring 1800, hvor kun 1-2% af landets areal var skovdækket. Men skovene blev reddet på ”målstregen” med lovgivning og andre tiltag.  Sidenhen er skovarealet vokset støt og vi har i dag måske svært ved at forstå, hvorfor det dengang kunne gå så galt med de danske skove.

Kan man drage en historisk parallel mellem det der skete i de danske skove i 1700-tallet og det, der aktuelt foregår i en række tropeskove? Ja, der er faktisk sammenlignelige træk, for i begge tilfælde drejer det sig om et uhensigtsmæssigt samspil mellem mennesker og naturressourcer. Men tropeskovene er også under pres på grund af den globale befolkningstilvækst og globale markedsforhold.

Er der så overhovedet håb for regnskoven – eller er der for store økonomiske og politiske interesser på spil til at man kan påvirke udviklingen i en bedre retning? Foredraget forsøger at besvare dette spørgsmål ved at tage udgangspunkt i nogle konkrete ”cases” fra mit eget arbejdsliv i tropeskovene i Brasilien, Ghana og Congo.

Som forbrugere langt væk fra tropeskovene spiller vi også selv en rolle i at ødelægge regnskovene – ofte uden at være klar over det. Så hvordan kan vi, der bor udenfor tropelandene, bidrage til at bevare regnskovene? I foredraget bliver I præsenteret for nogle forslag til, hvad vi selv kan gøre som forbrugere.

 

Om Erik Albrechtsen:

Cand.silv. (forstkandidat) fra Københavns Universitet. Boede i Brasilien i 4 år og arbejdede med skovforsøg i Amazonas for FAO/FN. Senere 3 år i Kenya som projektleder for et Danida skovprojekt, samt Danida konsulent på skovprojekter i Uganda og Tanzania. Gennem 20 år som miljøchef i en international trævirksomhed involveret i skovprojekter og træcertificering i Sydamerika, Vestafrika og Østen. Herunder projektleder på Danida støttet privatsektorprojekt i Ghana. Har også været beskæftiget med dansk skovbrug samt med EU skovprojekter i Portugal. Gæsteforelæser ved Århus Universitet omkring virksomheders etiske ansvar. I dag mest foredrag samt frivilligt arbejde for CARE Danmark: storytelling om klima, miljø, migration, dansk udviklingsbistand samt CARE Danmarks projekter i udviklingslandene.

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >