Hop til hovedindholdet

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Beowulf i Skjoldungernes Land: To foredrag og en ekskursion


Dato og tid

Onsdag d. 16. marts 2022 kl. 19:15 til lørdag d. 9. april 2022 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 16. marts 2022 kl. 15:00

Sted

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre Lejre Museum
Orehøjvej 4B
4320 Lejre

Beowulf i Skjoldungernes Land: To foredrag og en ekskursion


Arrangementsbeskrivelse

Beowulf i Skjoldungernes Land

Ved Christian Kronow, Lektor i dansk og mediefag

Kender du Beovulfkvadet? Det korte svar er med stor sandsynlighed nej. For det gør så godt som ingen danskere, hvilket er meget besynderligt. For kvadet er dansk, det er berømt i hele verden, og det siges om kvadet, at det er det stykke litteratur, der er skrevet mest om i den engelske verden næst efter bibelen. Det stiller sig på skuldrene af fortællingerne om Skjoldungerne, om end det er langt, langt mere kendt og det fortæller langt mere om kvadets samtid, qua dets omfang.

I en foredragsrække vil vi derfor dykke ned i Lejres mest berømte tekst, Beovulfkvadet, men også snakke om dets forbindelser til andre litterære værker og fænomenet intertekstualitet. For Beovulfkvadet stiller sig på skuldrene af tidligere værker, og hovedpersonen har påfaldende mange ligheder med en anden dansk helt fra et endnu tidligere epos - nemlig Bodvar Bjarke fra Hrolf Krakes Saga.

Vi slutter med en vandring i landskabet omkring Gammel Lejre: Kan Beovulf kvadet og Hrolf Krakes Sagas beskrivelse af historien om Beowulf genfindes i landskabet?

Onsdag d. 16. marts 2022, kl. 19.15 - 21.00: Beowulf – Lejres glemte verdensstjerne

Vi kigger på bronzealderens litteratur og Beovulfkvadet. Hvorfor er kvadet så berømt i England? Hvorfor  var det så højt skattet af Grundtvig?  Hvorfor tror danskerne ikke, at kvadet er dansk? Og hvorfor har Beovulf egentlig så mange sværd, der tilsyneladende svigter ham?

 

Onsdag d. 30. marts 2022, kl. 19.15 – 21.00: Beowulfkvadet og andre sagaers behandling af samme historie

Hrolf Krakes saga er en af de ældste tekster, vi har i Danmark. Den foregår også I Lejre - og har mange ligheder med Beovulf. Derfor skal vi snakke om intertekstualitet - et dominerende træk i senmoderne litteratur, men bestemt ikke en ny opfindelse - for der er masser af intertekstualle forbindelser imellem Hrolf Krakes Saga og Beovulfkvadet.

Lørdag d. 9. april 2022, kl. 14.00 – 16.00: Kan Beowulf kvadet og Hrolf Krakes Sagas beskrivelse af historien om Beowulf genfindes i Lejres landskab?

Hvor var Hjortehallen egentlig - og hvor mange var der? Hvilken å sejlede den svenske kong Adils egentlig op ad? Og hvor boede Grendel og Grendels mor? Og hvad er skibssætningen i Lejre egentlig for en størrelse- vi går en tur i Gammel Lejre og kigger på de steder, der optræder i Beovulfkvadet og Hrolf Krakes Saga.

Foredragene d. 16. og 30. marts holdes på Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Gammel Lejre. Herfra udgår også  ekskursionen rundt i Lejres landskab d. 9. april.  

 

Om foredragsholderen Christian Kronow:

Christian Kronow er lektor på Høng Gymnasium og Hf i dansk og mediedag. Derudover er han forfatter og har skrevet bøgerne Blodets Bånd (Forlaget Mellemgaard, 2018) og Drømmefanger (Forlaget Mellemgaard, 2020), der formidler den danske litteraturhistorie, men koncentrerer sig om Beovulfkvadet. For nyligt er han udkommet med krimien Brændoffer (Forlaget Superlux 2021). 

Pris: 280 kr. for 2 foredrag + ekskursion. Du kan også tilmelde dig hver af de tre enkelte aktiviteter for 110 kr. Klik på aktivitetens titel for nærmere information og tilmelding.

Arrangementet gennemføres i et samarbejde mellem Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum/ROMU. For yderligere information, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, tlf. 2275 6699, samt www.skjoldfolkeuni.dk 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >