Hop til hovedindholdet

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Kirkegårdsture i nationalpark Skjoldungernes Land- To ture i efteråret 2022 Aflyst


Dato og tid

Søndag d. 11. september 2022 kl. 14:00 til søndag d. 9. oktober 2022 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 11. september 2022 kl. 09:00

Sted

Lyndby kirke, Østergade 30, 4070 Kirke Hyllinge Lyndby kirke
Østergade 30
4070 Kirke Hyllinge

Kirkegårdsture i nationalpark Skjoldungernes Land- To ture i efteråret 2022 Aflyst


Arrangementsbeskrivelse


Kirkegårdsmiljøer og deres omgivelser rummer store lokale kulturelle og naturmæssige værdier. I snæver forstand er et besøg på kirkegården en fortælling om hvordan vi før og nu indretter vores syn på det sidste hvilested. Det gælder fortællingerne om de enkelte personer, der ligger begravet, om beplantningen og udsmykningen på det enkelte gravsted. Det gælder kirkegårdens indretning og landskabsmæssige placering, samt den kirkebygning og de øvrige nærliggende bebyggelser og offentlige arealer, der typisk er placeret tæt ved kirken og kirkegården.

Folkeuniversitetet tog fat på serien om kirkegårdsmiljøer i efteråret 2021 med et generelt foredrag om kristendommens komme til Danmark, kirkebygningerne og udviklingen i begravelsesformerne. Det blev fulgt op med besøg på skovbegravelsespladsen i Ledreborg skov, Gershøj kirkegård, Osted kirkegård, Kisserup kirkegård, samt besøg på Skt. Hans kirkegård og Sæby kirkegård i dette forår. Serien får sin (foreløbige) afslutning med besøg på Lyndby kirkegård og Gevninge kirkegård i efteråret 2022.

 

Søndag den 11. september 2022, kl. 14.00-16.00 på Lyndby kirkegård

I klart vejr kan man fra Lyndby kirkegård se mod øst til Roskilde Domkirke. Og selv om Lyndby kirke ganske vist ikke har domkirkestørrelse, så er det en bemærkelsesværdig stor kirke til et forholdsvis lille sogn. For få år siden fandt arkæologerne fra Roskilde Museum rester af en markedsplads fra vikingetiden og den tidlige middelalder på engen øst for Lyndby kirke, og lokaliteten må også have været en gunstig ladeplads. Det er nok her vi skal søge forklaringen på kirkens størrelse.

Lyndby kirke er formentlig en af de yngste af Bramsnæskirkerne, hvor bygningsværket er romansk stil fra før år 1200. Den er opført af frådsten, altså kildekalk, der er omhyggeligt tilhugget. Som mange andre kirker fik Lyndby kirke slået hvælv i 13-1400 tallet, mens tårnet ført blev opført i 1830-erne.

Turen ledes af Lars Munch, der er sognepræst i Kr. Hyllinge kirke og Lyndby kirke. Han har funktion af provst for Lejre Provsti og fører således tilsyn med præster og menighedsråd i provstiet på vegne af biskoppen.

 

 

Søndag den 9. oktober 2022, kl. 14.00-16.00 på Gevninge kirkegård

Gevninge kirke er placeret lavt i landskabet, ud mod enge ved Lejre Å. Man sejlede i tidernes morgen til gudstjeneste her. Kirken er bygget omkring 1250, og den har i utallige år været en godskirke, dvs. ejet af Lindholm Gods. Så sent som i 1972 overgik kirken til selveje. Gåturen på kirkegården vil omfatte en vandring på området, hvor Mette Østergård vil fortælle om beplantningen, gravstedsformerne og de mange udfordringer nutidens kirkegårde har. Der vil undervejs blive stillet spørgsmål om hvordan fremtidens kirkegårde vil se ud, og om man vælger at blive stedt til hvile på en kirkegård frem for i skoven, på havet eller i baghaven!

Turen ledes af Mette Østergaard, der er landskabsarkitekt, og har i perioden fra 2017-2020 været medlem af Gevninge-Kornerup menighedsråd og har igennem deltaget i den opgave, det er at sikre såvel kirkerum som kirkegård for eftertiden.

 

Pris: 150 kr. for deltagelsen i serien, der omfatter de to arrangementer i Lyndby og Gevninge.

Du kan i stedet tilmelde dig de enkelte kirkegårdsture for 90 kr. pr. stk. For nærmere information og tilmelding, klik på den ønskede titel ovenfor.

For yderligere information om kirkegårdsturene, kontakt Mogens Petersen, mp@snegom.com, mobil 4012 7280

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk

Kontaktinformation til arrangør

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk