Hop til hovedindholdet

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Fra opvækst i en flygtningelejr i Libanon til lokalpolitiker i Fredensborg kommune Aflyst


Dato og tid

Torsdag d. 25. maj 2023 kl. 19:15 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 25. maj 2023 kl. 09:00

Sted

Roskilde Oplysnings Forbund, Kildegården 6, 1. sal, lokale 101, 4000 Roskilde Roskilde Oplysnings Forbund
Kildegården 6, 1. sal, lokale 101
4000 Roskilde

Fra opvækst i en flygtningelejr i Libanon til lokalpolitiker i Fredensborg kommune Aflyst


Arrangementsbeskrivelse

Et liv som flygtning er ikke et nemt og sjovt liv, men en hverdag med flere udfordringer, end de fleste mennesker kommer til at møde. Udfordringen er blandt andet at skulle falde til i et samfund, der er så forskelligt fra det man oprindeligt kommer fra.
Foredraget bliver en spændende beretning om Suzan Daouds liv. Fra hendes opvækst i flygtningelejren Wavel i Baalbeck i Libanon - som statsløs palæstinenser - om rejsen til Danmark, om kultursammenstødet i Danmark og hendes lokalpolitiske karriere.
Da Suzan Daoud var en lille pige, troede hun ikke på, at det vil lykkes hende en dag at få et godt og tilfredsstillende liv, en uddannelse, et arbejde, en mand, børn og endda muligheden for at være lokalpolitiker.
Netop derfor er den 11. november 1992 en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmark efter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck. Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed, men også et nyt liv.

Siden da har Suzan Daoud opnået mere, end hun nogensinde har turde drømme om ville være muligt for den lille pige fra flygtningelejren. Hun har fået sig en uddannelse og et arbejde, er blevet gift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.

Undervejs har hun forsøgt at finde "hjem" – en ikke helt nem udfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark.

Hvordan føles det pludselig at stå i Københavns Lufthavn som palæstinensisk flygtning fra en flygtningelejr? Hvordan tilegner man sig fra den ene dag til den anden en ny kultur, et nyt sprog og et nyt tankesæt?

Det er nogle af de spørgsmål som Suzan Daoud med udgangspunkt i sin selvbiografiske bog "Vejen væk fra Baalbeck" vil komme ind på i sit foredrag.

Efter foredraget er der mulighed for at købe en signeret bog til 150 kr.

Foredragene er arrangeret af Folkeuniversitet Skjoldungernes Land i samarbejde med Roskilde Oplysnings Forbund

 

Foredraget afholdes i Roskilde Oplysnings Forbund, Kildegården 6, 1. sal, lokale 101

Om Suzan Daoud

Suzan Daoud er født den 1. april 1980 og kom til Danmark i 1992. Hun er stifter og formand for Fredensborg Multikulturel Kvindeforening. Hun er derudover rådgiver, forfatter, foredragsholder, underviser, farmakonom og lægemiddelkonsulent – indenfor social – og sundhedsområdet, integration, flygtninge og frivilligt socialt arbejde.

Suzan blev student i 1999, færdiguddannet som farmakonom i 2002 og senere som lægemiddelkonsulent i 2008. Hun har været medlem af integrationsrådet i Fredensborg Kommune og er byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.

Suzan skrev sin første bog i 2013 ” Vejen væk fra Baalbeck”, som er en personlig beretning om hendes endnu unge liv. Hendes selvbiografi som senere i 2019 også blev udgivet i en revideret udgave. Hun har desuden skrevet en række læserbreve og indlæg.

Suzan har i øvrigt fået tildelt sig en række fornemme priser, som blandt andet i 2013 hvor hun modtog kulturelt samråds og Coloplast Fredensborgs integrationspris og i 2010 den palæstinensiske hæderspris. Derudover modtog hun i 2017 ”Hamsaa Samaa Cultural Society hæderspris”. Ligesom hun i 2016 var nomineret til ”Årets person” i Palæstina og nomineret til ”Danmarks Fællesskabsprisen 2017”. I 2018, 2019 og 2020 var hun nomineret til ”Årets ildsjæl” i Fredensborg Kommune.

Pris: 120 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet tilmelde dig begge foredrag i serien Integration og mobilisering af flygtninge fra Mellemøsten for 190 kr. Så sparer du 50 kr. For nærmere information og tilmelding, klik HER.

For yderligere oplysning om serien, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, mobil 2275 6699.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk

Kontaktinformation til arrangør

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk