Psykiatrisk Center Sct. Hans nu og i fremtiden: Bygninger og funktioner Aflyst

Foredraget vil handle om, hvad der kendetegner patienterne, og hvordan der arbejdes med pleje, behandling og rehabilitering på Psykiatrisk Center Sct. Hans idag.

Sct. Hans huser to store specialafdelinger: Afdeling M for patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og rusmiddelproblematik) og Afdeling R for patienter med dom til behandling. Afdeling R flyttede ind i det nye byggeri Udsigten i december 2021, og er den største retspsykiatriske afdeling i Danmark. Derudover har Psykiatrisk Center Sct. Hans ambulante tilbud i København. Fælles for begge patientgrupper er, at de ofte oplever stigmatisering, både internt i sundhedsvæsenet og eksternt i det omgivende samfund, ikke mindst i mediebilledet. Såvel patienter og pårørende oplever stigma knyttet til rusmiddelbrug, psykisk sygdom og/eller kriminalitet, og dette kan have stor betydning for patientforløbene og for det liv den enkelte patient kan komme til at forme og leve efter udskrivelsen fra Sct. Hans.




Om foredragsholderen:

Jette Møllerhøj er cand.mag. i historie og etnografi fra AU, og sundhedsvidenskabelig ph.d. fra KU. Hun er leder af Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri og lektor ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Hun har i en årrække arbejdet med at samle, producere og formidle viden om retspsykiatri. Se www.psykiatri-regionh.dk/kfr

 

Pris: 120 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet vælge at tilmelde dig alle 4 foredrag i serien Byggeskik og byggefunktioner i Sankt Hans området for 380 kr. Så sparer du 100 kr. For tilmelding og nærmere information se HER.

For nærmere information om serien Nationalparker for bæredygtig udvikling, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, eller Mobil 2275 6699.


 

Information om arrangementet

Dato og tid Mandag d. 13. marts 2023 kl. 19:15 til 21:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 13. marts 2023 kl. 09:00

Sted Festsalen, Kurhuset, Sankt Hans
Kurhusvænge 3
4000 Roskilde

Hop til start tilmelding