
Indlæser
Tirsdag d. 19. april 2022 kl. 19:15 til Tirsdag d. 24. maj 2022 kl. 21:00
Tirsdag d. 19. april 2022 kl. 09:00
Mødesalen, Sekretariatet for Nationalpark Skjoldungernes Land,
Ledreborg Alle 2A,
4320 Lejre
Mødesalen, Sekretariatet for Nationalpark Skjoldungernes Land
Ledreborg Alle 2A
4320 Lejre
Forårets lys og luft er befriende. Det smukke og varierede landskab inden for Nationalpark Skjoldungernes Land indbyder til at gå på opdagelse både i naturen og i kulturlandskabet. Det er fascinerende, at stifte bekendtskab med de utallige måder, hvorpå planter og dyr vækkes til live i løbet af foråret. Mulighederne for at fortælle om det gennem foredrag er mangeartede, og kan danne baggrund for store naturoplevelser når det knyttes til efterfølgende udflugter til den natur, der er søgt formidlet gennem foredrag.
Men der ligger også spændende viden og erfaring gemt i den måde, som forskellige brugergrupper af naturen forholder sig til forårets komme.
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land har bedt forskellige garvede naturformidlere og brugere af naturen i vores nationalpark inden for forskellige friiluftsorganisationer om at give deres bud på forårets komme, og hvad der især fascinerer dem på udflugter i Nationalparken.
Alle foredrag ved ledsages af en invitation til at blive introduceret til og deltage i et arrangement inden for brugergruppen, der kan give et praktisk indblik i, hvordan gruppen arbejder aktivt med naturen i Skjoldungernes Land.
Foredragsrækken kan også være en kilde til inspiration for alle de, der godt kunne tænke sig at supplere aften- eller søndagsturen i det åbne land, langs fjord og å, eller i skovene med en mere målrettet oplevelse af naturen, støttet af en organiseret brugergruppe – men som endnu ikke har besluttet sig for, i hvilken retning, det skal gå.
Alle foredrag foregår 19.15-21.00 i Nationalparksekretariatets mødesal, Ledreborg Allé 2A, 4320 Lejre. De efterfølgende medlemsaktiviteter aftales nærmere med foredragsholderne.
Spørgsmål vedr. foredragsrækken skal rettes til Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, mobil: 2275 6699
Program (for detaljer, klik på titlerne):
Tirsdag d. 19. april: Forårets komme i Skjoldungernes Land for botanikerne
Claus Helweg Ovesen, Dansk Botanisk Forening. Medl. Af Nationalparkrådet
Tirsdag d. 26. april: Forårets komme i Skjoldungernes Land for lystfiskerne
Gordon P. Henriksen, radiovært, Fishing Zealand. Tidl. Formand for Nationalparkrådet.
Tirsdag d. 3. maj: Forårets komme i Skjoldungernes Land for ornitologerne
Bjarne Bo Jensen, Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde.
Tirsdag d. 10. maj: Forårets komme i Skjoldungernes Land for jægerne
Michael Donstrup, Danmarks Jægerforbund, Roskilde Medl. af Nationalparkrådet
Tirsdag d. 17. maj: Forårets komme i Skjoldungernes Land for Danmarks Naturfredningsforening
Bjørn Petersen, Fmd. for Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde.
Tirsdag d. 24. maj: Forårets komme i Skjoldungernes Land for spejderne
Brian Petersen, Det danske Spejderkorps, Fmd. for Rådet for Nationalpark Skjoldungernes Land.
Pris for alle 6 forelæsninger + tilhørende udflugter koster 450 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan også i begrænset omfang tilmelde dig de enkelte forelæsninger særskilt for 100 kr. Det kan du læse mere om ved at klikke på titlen til den enkelte forelæsning.
For nærmere information om foredragsserien skal du henvende dig til Jesper Brandt, brandt@ruc,.dk, 2275 6699
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem gratis til dit næste arrangement.
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk