Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Vandrende diskussioner om skovenes fremtid


Dato og tid

Søndag d. 19. september 2021 kl. 13:00 til Søndag d. 17. oktober 2021 kl. 17:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 19. september 2021 kl. 09:00

Sted

Tre skove i tilknytning til Skjoldungernes Land, Ledreborg Alle 2A, 4320 Lejre Tre skove i tilknytning til Skjoldungernes Land
Ledreborg Alle 2A
4320 Lejre

Vandrende diskussioner om skovenes fremtid


Gennem vandreture i tre forskellige skovtyper over tre søndage i oktober, vil vi demonstrere de mange og meget forskellige udviklingstræk og funktioner i skovene i og omkring nationalpark Skjoldungernes Land. Forløbet indledes med et foredrag om de danske skoves historie, med vægt på skovlovgivningens udvikling fra alsidig intensiv udnyttelse  før udskiftningen, over rene produktionsskove (efter skovforordningen af 1805) og til de senere års fremkomst af stadig mere massive ønsker om øget skovrejsning og mere flersidig brug og indarbejdelse af naturhensyn i driften af vores skove. Også udviklingen på EU-niveau vil blive inddraget.

Program: 

Søndag d. 19. september 2021, kl. 13-16.30: Skovregulering i fortid og fremtid  – produktionsskovenes fremtidForedrag med Professor Emeritus Jørgen Bo Larsen. Efterfølgende vandring i Ledreborgs nærliggende produktionsskove. Mødested: Nationalparkens sekretariat, Ledreborgvej 2a, 4320 Lejre

Søndag d. 3. oktober 2021, kl. 13-15: Bistrupskovene – En alsidig naturperle. Vandring med Skovfoged Hans Christian Jessen. Mødested: Den lille P-plads i skovbrynet efter Mortenstrupvej 37, 4174 Jystrup Sj.

Søndag d. 17. oktober 2021, kl. 13-15: Bynær skovrejsning – en værdifuld nabo. Vandring med   specialkonsulent i bynær skovrejsning i Søhøjlandet, Anders Busse Nielsen, og Lektor Søren Laurentius Nielsen, Roskilde Universitet. Mødested: P-plads på Store Valbyvej ud for Himmelev skov.

Pris: Deltagelse i vandringer og foredrag alle tre søndage koster i alt 260 kr. Tilmelding nedenfor. Men du kan også i begrænset omfang i stedet tilmelde dig de enkelte arrangementer. For nærmere oplysninger om disse, samt tilmelding til enkelte søndage, klik på titlerne ovenfor.

Baggrund:

Vores skove bliver stadigt vigtigere, og helt centrale i samfundets omstilling mod en mere bæredygtig omgang med naturen: De skal binde CO2 for at modvirke klimaændringer, de skal sikre vores grundvandsforekomster, de skal indarbejde vidtgående hensyn til sikringen af vilde dyr og planter, de skal skabe rekreative rammer om det bynære liv og forbedre byernes mikroklima. De kommer til at fylde meget mere på landkortet, og de skal fortsat også levere tømmer, biomasse og mange andre naturprodukter til utallige formål.

Men hvordan har skovene egentlig udviklet sig historisk, og hvordan vil skovene komme til at se ud i fremtiden?

Før udskiftningen blev skovene også brugt til utallige formål. Men skovene svandt ind, så kun få procent af landet var dækket af en ikke særlig tæt skovbevoksning omkring år 1800. Med fredskovsordningen af 1805 blev de resterende skove lukket af, og udviklet som produktionsskove, bl.a. for at sikre tømmer til flåden. Så en fredskov er en produktionsskov, som er blevet det, de fleste har opfattet som en ’rigtig skov’ med højstammede løvtræer, der bliver hugget ned, når de er modne til det. Fra 1805 til 1989 steg skovarealet til 11%, men en meget stor del af stigningen var ikke højskov, men nåletræsplantager, rejst på sandede og bakkede landbrugsarealer.

Især gennem de sidste 30 år har man erkendt nødvendigheden af at rejse endnu mere skov, og i 1989 besluttede man at stile mod en fordobling af skovarealet til 25%. Det viste sig, at det ikke blot var arealet, der var brug for at få øget. Der var også behov for en meget mere alsidig indretning af skovene på grund af de mange forskellige funktioner, som skoven skal opfylde både for naturen og samfundet. I en ny skovlov fra 2004 fastslog man derfor skovenes variation og flersidige anvendelse – multifunktionel udnyttelse - som et nyt grundlag for den fremtidige drift.

Betyder det nu, at alle vore nuværende og fremtidige skove vil ændre sig i retning af en ny type alsidige skove, der skal kunne tilgodese alle tænkelige behov med henblik på at kunne imødegå den økologiske krises udfordringer?

Det er måske ikke det, vi umiddelbart ser i disse år: Snarere en tendens til, at der opstår mere specialiserede skove, der hver for sig præges af specifikke behov, der knytter sig til driften af de arealer, hvor skovene udvikler sig. Bliver så perspektiverne for udviklingen af multifunktionelle lokalt-tilpassede skove snarere en udkrystallisering af nye specialiserede skovtyper, som biodiversitetsskove, rekreationsskove og produktionsskove?

Den diskussion vil vi gerne rejse omkring udviklingen af skovene i og omkring Nationalpark Skjoldungernes Land. Nationalparken er heldigt stillet, hvad angår sine skove, idet en ganske stor del af dem har en lang historie, der strækker sig tilbage til 1700-tallet og tidligere. Det er nok en væsentlig baggrund for den høje biodiversitet, der generelt kendetegner nationalparkens skove. Men der er også mange nye bynære skove, ikke mindst omkring Roskilde, der er skabt som rekreative skovrejsningsprojekter siden 1989.

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformationer til arrangør

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk

Kontaktinformationer til arrangør

Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk