Indlæser
Martin A. Hansen i Skjoldungernes landskab
Dato og tid
Lørdag d. 23. april 2022 kl. 10:00 til lørdag d. 7. maj 2022 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 22. april 2022 kl. 18:00
Sted
Kulturhuset, Domus Felix,
Bygaden 20,
4320 Lejre
Kulturhuset, Domus Felix
Bygaden 20
4320 Lejre
Martin A. Hansen i Skjoldungernes landskab
Arrangementsbeskrivelse
Martin A. Hansen i Skjoldungernes landskab er to lørdage i det næste år med foredrag og ekskursioner om arven fra Martin A. Hansen i Lejreegnens landskab.
Lørdag d. 23. april 2022 kl. 10-16
Birgitte Krejsager: Martin A. Hansen og landskabet omkring Allerslev og Lejre
Kl. 10-12: Forelæsning i salen i Kulturhuset Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre
Kl. 12-16: Frokost + ekskursion, der foregår delvist til fods i lokalområdet.
Lørdag d. 7. maj 2022 kl. 10-16
Birgitte Krejsager: Martin A. Hansen og digterens natur- og landskabsforståelse
Kl. 10-12: Forelæsning i salen i Kulturhuset Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre
Kl. 12-16: Ekskursion, der foregår i turistbus.
For nærmere beskrivelse af de enkelte lørdage, klik på titlen for forelæsningerne ovenfor.
Pris for begge lørdage: 350 kr. inkl. turisbus d. 7. maj) Tilmelding, se nedenfor. Du kan i stedet tilmelde dig hver af de to lørdage. For nærmere information, samt tilmelding, klik på foredragstitlerne ovenfor.
Om foredragsholderen:
Birgitte Krejsager er Mag.art i nordisk litteratur, ph.d. & cand.jur.. phd
Birgitte har som litteraturhistoriker gennem mange år forsket i Martin A. Hansens historiesyn og landskabsforståelse på grundlag af omfattende studier af Martin A. Hansens efterladte papirer, optegnelser og breve. Forskningen er sammenfattet i phd.-afhandlingen ’Erindring og Identitet. Martin A. Hansens sakraltopografiske studier i landskabet 1951-1955’. Hun har udgivet ‘Fortællerens Rum. Studier i Martin A. Hansens Orm og Tyr’, samt artikler i tidsskrifter og leksikonartikler om forfatterskabet, og har undervist i Martin A. Hansens forfatterskab og landskabsstudier på Københavns Universitet, på folkeuniversiteterne i København og Skærum Mølle samt holdt foredrag på højskoler og det tidligere grundforskningscenter Menneske og Natur på Hollfugård om Martin A. Hansen.
Om Martin A. Hansen i Lejre-området
”Naar man fra Roskilde paa vej til Lejre er naaet gennem den højest staaende del af Ledreborg allé, hvis skrammede akse set paa stor afstand har noget af skyernes natur, sænker den udstrakte slette sig langsomt foran en. Og langt forude rejser der sig et landskab, der er helt anderledes, som knudet og bevæget dog er fuldt af ro, og hvorover der altid, soloplyst eller i graavejr ligger et dæmrende skær” (Martin A. Hansen: Gudernes Stræde)
Fra 1950 og til sin død i 1955 boede digteren Martin A. Hansen i ’Salum’, Allerslev gl. præstegård. Martin A. Hansen havde siden sin ungdom på Nordstevns udviklet et dybt fortroligt forhold til landskabet og et sjældent gehør for fortællingen i landskabet, den levende og episke forbindelse mellem os mennesker og vores omgivelser.
Det fik lokalbefolkningen omkring Lejre glæde af:
I sin mindetale ved begravelsen af Martin A. Hansen i Allerslev kirke d. 1. juli 1955, sagde Erik Aalbæk Jensen bl.a.: ”Vi ved alle hvad han har gjort for os, der bor her. Skønt han endnu hørte til de nye i sognet, vidste han mere om det end nogen af os andre, og han nøjedes ikke blot med at vide, men gav sin viden fra sig, saa vi ikke blot forstod mere om den egn, vi boede paa, men forstod mere om os selv. Dertil gjorde han uden store fagter hvad han kunne for at værne om egnens rigdomme og drage frem af alt det som endnu er skjult. Lejrebønderne har altid vidst, at de boede paa en kongelig egn, men da Martin A. Hansen kom, fik den et liv som ingen havde anet. Det skal nævnes her med dyb taknemmelighed, selv om vi først senere fuldt ud vil kunne sige og forstaa hvad han er for os.” (Erik Aalbæk Jensens mindetale i Allerslev kirke 1. juli 1955).
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk
Kontaktinformation til arrangør
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land
Tlf: +45 22756699
brandt@ruc.dk