Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Arrangementsbeskrivelse

Foredragsrækken består af tre tematisk orienterede foredrag, der giver en historisk gennemgang af kurdernes overlevelseskamp frem til deres aktuelle kamp mod Islamisk Stat og en ideologisk kamp med henblik på at oprette et demokratisk system i Syrien.

Foredragene vil have særlig fokus på, hvordan naturen, herunder især bjergene, som af kurderne betragtes som deres eneste loyale ven i verden, har haft betydning for at kurderne har kunnet overleve de utallige massakrer, som de igennem tiden har været udsat for i Mesopotamien. Kurderne mener, at kvinden har en særlig tilknytning til naturen. Hun var den første i den neolitiske periode, der dyrkede jorden, tæmmede dyrene, helbredte sygdomme og opfandt kunsten. Med inspiration fra mytologien og den neolitiske periode, hvor kvinder styrede familien og definerede menneskers forpligtelser i livet, ønsker kurdiske kvinder i Nordsyrien (Rojava) i dag at opbygge et nyt samfund, hvor matriarkalske værdier vægtes højt, og hvor begge køn lever sammen uden at de stræber efter at dominere over hinanden. I denne ideologi tænkes mennesket som en del naturen og lever i harmoni med den. Foredragene giver bl.a. et samlet billede af, ikke alene hvordan naturen har haft betydning for en nations overlevelse, men også hvordan naturen kan spille en afgørende rolle i en revolutioner feministisk kamp. Det gælder ikke bare for kurdiske kvinder, men også alle andre kvinder i lokalområdet, som bliver inspireret af kurdernes kamp for et demokratisk samfund med bedre vilkår for kvinder.

Torsdag d. 10. november 2022 kl. 19.15-21.00: Kurdernes historie og den kurdiske kvindes særlige tilknytning til naturen

Foredraget skitserer en gennemgang af kurdernes historie ud fra at kortlægge, hvordan kurdiske kvinder har bidraget til deres nations overlevelseskamp mod adskillige magthavere i regionen. Foredraget vil også perspektivere, hvordan kurdiske kvinder igennem tiden blev positioneret i det patriarkalske kurdiske samfund, og hvordan denne position har ændret karakter gennem de senere år, hvor kurdiske kvinder er blevet mere synlige aktører i deres nations befrielseskamp. I denne kontekst demonstreres det også, ud fra interviews med kurdiske kvinder i Rojava, hvordan kurdiske kvinder opfatter, at de som kvinder har en mere særlig tilknytning til naturen end kurdiske mænd, og hvordan bjergene som levende væsner har en betydning for kvinders overleves og frigørelseskamp.

Torsdag d. 17. november 2022: Fra den neolitiske tids kvinde til Ishtars døtre: Kvindekrigere udvikler kvindefrigørelsesidealer i bjergene

Foredraget demonstrerer hvordan kurdiske kvinder henter inspiration fra mytologien, og den stammeorienterede livsstil blandt kurdere og i matriarkalske samfund tilbage i den neolitisk tid, for at kunne udvikle deres egne frigørelsesidealer i bjergene. Foredraget fokuserer særligt på Ishtar, som er en kærligheds- og krigsgudinde i den babyloniske/syriske mytologi, der har fået kurdiske kvindekrigere til at kalde sig for Ishtars døtre. For dem er Ishtar et ideologisk værktøj. En form for nostalgisk, matriarkalsk feministisk figuration, der guider, inspirerer og vejleder dem mod en ny selvforståelse og alternativ identifikation hen imod, hvad man måske kunne kalde genskabelse af et kvindeligt selv.

Torsdag d. 24. november 2022 kl. 19.15-21.00: Kvinders gennemførelse af demokratisk konføderalisme i Rojava: Et økologisk samfund i harmoni med naturen

Demokratisk konføderalisme er det en styreform, der beskrives at være baseret på en fælles menneskelighed, som er blev frigjort af den kapitalistiske dominans og materielle udnyttelse. Der investeres hovedsagelig i at skabe plads til menneskelig kreativitet, direkte demokrati og kommunalt selvstyre som en ny samfundsstruktur og styringsform for det etiske liv i harmoni med naturen. Med afsæt i den demokratiske konføderalisme implementering i Rojava demonstrerer foredraget, hvilke positioner kurdiske kvinder indtager i det nye politiske system og eksperiment. I denne kontekst fokuserer foredraget på, i hvilket omfang nye opfattelser af køn vinder frem, længe efter at de politiske omvæltningerne er sket. På denne måde påvirker politiske konflikter påvirker kønnet, idet politisk mobilisering, kønsidentitet og naturen er forbundet med hinanden i den kontekst, der knytter sig til samfundets senere udvikling under den nye styreform..

Om foredragsholderen 

Mustafa Kemal Topal (f. 1973) er cand.mag. i psykologi og internationale udviklingsstudier, og har i 2020 forsvaret sin ph.d.-afhandling fra RUC med titlen Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK. Et kønsreflekteret perspektiv. Han har en aktiv profil i den offentlige debat, hvor han har skrevet flere artikler om radikalisering blandt unge, integrationsproblemer, feminisme og kvinders rolle i de nye bevægelser. Mustafa har for nylig fået en International Postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond mhp. at gennemføre hans projekt Kurdish Women’s Democratic Experiment in Post-Conflict Northern Syria. Projektet vil blive udført fra 2022 til 2024.

Pris:  280 kr. for alle tre foredrag. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet melde dig til hver af de tre foredrag for kr. 120 pr stk. Klik på titlen på det ønskede foredrag, hvor du også kan tilmelde dig.

For nærmere information om foredragene, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, mobil 2275 6699